Puslespilsmåtte - køb din puslemåtte billigt her


Find din puslespilsmåtte her hos Hyggeonkel og få dit spisebord tilbage. Vi har et stort udvalg af forskellige størrelser og modeller at vælge i mellem. Puslemåtterne er supersmarte i brug og giver hurtigt styr på puslespillet og et godt overblik over brikkerne.

At lægge puslespil giver mange mennesker et kærkomment afbræk i hverdagen. Det er hyggeligt, afstressede og sundt for hjerne og krop at lægge puslespil.

Mange kan godt lide at sidde ved spisebordet og lægge puslespil, fordi det ofte er det største bord, som man har, så der er god plads at brede sig på. Samtidig kan det dog i længden blive et irritationsmoment, at ens dejlige puslespil spærrer hele spisebordet den ene uge efter den anden. De lidt større puslespil lader sig nemlig ofte ikke lige samle i et snuptag og slet ikke, hvis motivet er svært pga. en flot himmel, hav eller græs, hvor mange af brikkerne har den samme farvenuance.

Når du gerne vil have en pause fra brikkerne eller skal bruge dit spisebord til noget andet, kan du så let som ingenting pakke dit puslespil væk, hvis du lægger det på en puslespilsmåtte. Det tager kun et ganske kort øjeblik at pakke sammen, og så er der fri bane, så spisebordet kan bruges til andre ting.

Udover at frigøre plads på spisebordet får du med en puslespilsmåtte samtidig en god opbevaring til dine puslespil. Du slipper for, at der lander en masse støv, kattehår, krummer osv. ovenpå puslespillene.

Flere typer puslemåtter
Puslespilsmåtter findes i flere forskellige typer lige fra faste plader til filtduge, som rulles ud.

Læs om de forskellige typer måtter her

Nogle puslespilsmåtter består af faste plader. Det gælder både selve underlaget, som du lægger puslespillet ovenpå og desuden de sider, som du klapper henover brikkerne, når du vil lægge puslespillet lidt til side. Siderne har en stærk velcrolukning, så der er styr på brikkerne.

Andre måtter til puslespil består af en filtdug, som skal rulles sammen og lukkes med medfølgende elastikker eller velcrobånd. Puslespilsbrikkerne kan sagtens holde til at blive rullet op i måtten uden at tage skade - i hvert så længe, at du holder dig til de mest gængse størrelse brikker.

Nogle anskaffer sig også mere end en måtte til sine puslespil, da de godt kan lide at være i gang med flere puslespil på en gang. Det er meget lettere at skifte over til et andet puslespil, når de lægges på puslemåtter.

En stor fordel ved at bruge en puslespilsmåtte er, at de holder lidt styr på brikkerne for dig. Både når du har den fremme og er i gang med at lægge puslespil, men jo selvfølgelig også, når du anvender den til opbevaring. Mange puslemåtter har en lidt anti-skrid agtig overflade, som netop gør, at brikkerne ikke bare skøjter rundt på bordet eller en glat dug. Det betyder også, at de ikke så let bliver skubbet på gulvet med risiko for efterfølgende at ryge i støvsugeren. At sidde til sidst og mangle brikker bryder ingen puslespilsentusiaster sig jo om.

Hvad skal man være opmærksom på, når man vælger en puslespilsmåtte?
Når du overvejer hvilken puslespilsmåtte, der vil passe til dit behov, kan du starte med at se på, hvilken størrelse puslespil den skal kunne rumme. Her er det egentligt bedst, at du kigger de færdige mål på det puslespil, som du gerne vil lægge. De færdige mål er ofte angivet på emballagen fra producenternes side. Målene er ikke altid 100 % nøjagtige, men du kan godt regne med de angivne mål plus/minus et par centimeter. Det er ikke helt tilstrækkeligt kun at kigge på antallet af brikker, da formen kan være forskellig og størrelsen, selvom antallet af brikker er det samme. Nogle puslespil er kvadratiske, men andre er mere rektangulære, mens der også findes mange formede motiver.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle puslemåtter kan stå på højkant, mens andre udelukkende kan ligge fladt, når du pakker dem væk, hvis du vil være sikker på, at brikkerne ikke rykker sig rundt.

Nogle måtter kan/skal muligvis stryges ved LAV varme, hvis de krøller. Dette er en anbefaling fra producenten. Det drejer sig om nogle af de puslespilsmåtter, som består af filtdug. Det vil fremgå ved hver enkelt puslespilsmåtte på hjemmesiden, om den egner sig til at blive strøget.

Det letter arbejdet med at lægge de større puslespil betragteligt, hvis de lægges på en måtte. Det er let at pakke puslespillene væk, når man skal have en pause og det er let at finde puslespillet frem igen, når man er klar til at arbejde videre. Samtidig holder måtterne på brikkerne, så de ikke så let glider rundt og måske falder på gulvet. Der er altså flere fordele ved at bruge en puslemåtte til sine puslespil.

 

Se vores store udvalg af måtter til puslespil nedenfor og kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp.

Få styr på puslespillet med en puslespilsmåtte